Om hovne myg og stegte gnavere‏


“Ka’ du lade være med at hovere!” var min søvndrukne men helt alvorlig besked til dén myg, der på lumsk vis havde sneget sig ind på vores værelse i ly af natten – for først at stikke Anders under fodsålerne og dernæst på myg’sk vis at svirre højlydt i nærheden af mine ører. Myg er der nemlig hernede – store som gråspurve og glubske! Men myggen fik besked og måtte i øvrigt senere lade livet, da den blev klasket under min morgenbadning.

Sidstnævnte indledte endnu en dag med fortrinligt vejr i det toscanske. Vi var ellers indstillet på regn (ifølge net-vejrudsigten) og havde sågar investeret i en lyserød paraply med katte på af netop dén grund. Den bliver uden tvivk indviet senere.
Dagen bød på lidt målløs trasken-rundt. Det vil sige, vi brugte dog en rum tid på målrettet at jagte de forskellige frokostrestauranter, vi havde i kikkerten. Det foregik i Maria Santa Novella-området (nær togstationen), og der blev naturligvis gjort jævnligt holdt på de mange “piazza”er undervejs.

Frokost blev i øvrigt, efter at have afsøgt flere alternativer, på Il Latini. Pasta, over hvilken jublen dog kendte grænser.
Det er ikke små flaske vin, de har hernede. Det var dog ikke meningen, vi skulle drikke det hele – her betalte man blot for forbrug af huset vin – skønnet på øjemål – det er jo alligevel så billigt. Der var hængt mangt en gris op i loftet – ikke værst.
Om eftermiddagen havde vi egentlig planlagt et besøg i Boboli-haverne; men køer stillede sig i vejen. Den menneskelige af slagsen, forstås. I stedet sad vi og gloede på mennesker foran Palazzo Pitti; og således kan man snildt få en times tid til at gå i Firenze, når ellers vejret er godt og menneskerne mange. Efter at have gentaget is-rødvin-crostini-rutinen fra dagen før – denne gang i omvendt rækkefølge for variationens skyld – var vi tilbage på hotellet for en lille og relativt sen siesta.
Her til aften var vi på et ganske lille sted, del Fagioli, hvor vi fik pasta og stegt gnaver (kanin). Det bekom os vel, og det var ganske billigt. Et fint madsted at afslutte vort Firenze-visit på. I morgen går turen sydpå mod Cortona, omtrent 2 timers kørsel. Det skal nok vise sig interessant at skulle være bilist i det italienske. Det er i det mindste betryggende, at man ikke skal navigere rundt her i Firenze centrum, hvor man som bilist skal have en del mere is i maven, end vi har haft på noget tidspunkt på denne ferie – og vi har ellers frekventeret gelateri’erne flittigt!


Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*