Lige stejlt nok!‏


Det er første gang, jeg har set granatæbler inden de bliver plukket – og så lige hvor vi bor.
Endnu en dag med flot vejr, der startede med en hotelmorgenmad som, målt på kagediversitet og -mængde, var intet mindre end storslået! Men: selv om vi begge er kageglade mennesker, så er chokoladeroulader, småkager og frugttærter altså lidt tung kost klokken 9 om morgenen. Vi smagte naturligvis på varerne – andet ville være uhøfligt – men holdt os ellers til de mere ordinære morgenmadsting. Friskplukkede grønne figner fra stedets have var et plus!
Dagens program gik ud på at se sig om i Cortona. Lørdag er markedsdag, så der var godt fyldt op på parkeringspladserne rundt om bymuren. Som alle andre historiske byer er der opsat ZTL-skilte (Zona Traffico Limitato) omkring centrum – krydser man et sådant uden tilladelse, bliver man opsnappet på kamera og får tilsendt en klækkelig bøde.
Så da vi ikke kunne se flere pladser i den umiddelbare nærhed, trillede vi ned på kirkegården en lille kilometer fra byen. En kilometer er jo blot en rask gåtur. I Cortona er det så lidt mere end det; for her har fordums byplanlæggere med stor omhyggelighed anlagt byen med henblik på at maksimere den gennemsnitlige hældning på byens gader. Ikke noget med at krydse til siden eller noget: skal gaden NÅ op, ja så skal gaden GÅ op. Så vi blev motioneret, specielt da vi begav os op i den øvre del af byen. Imidlertid har nyere tiders byplanlæggere vist sig fra deres mere hensynsfulde side og forsøgt at gøre byen let tilgængelig for gangbesværede ved at anlægge en rulletrappe fra en af de store P-pladser, så man kan lade sig mageligt transportere direkte ind i centrum. Nu skal man naturligvis ikke overdrive den slags hensyntagen til gangbesværede, så rulletrappen er udelykkende en envejs-affære. Måske er det meningen, at man som gangbesværet blot skal kaste sig ud fra Piazza Garibaldi, når man ønsker at blive genforenet med sin bil.
Et bryllup fik vi også overværet.
Men ellers er Cortona en fin og hyggelig lille by. Der er en god blanding af turister og “indfødte”. Lørdagsmarkedet var selvfølgelig en lidt tam affære i forhold til markederne i Firenze, men det skal nok have været mere autentisk. Til frokost nød vi noget ikke særligt toscansk – pizza. Og gode pizzaer var det, med den tynde og knasende bund, hvis kvaliteter kun få pizzabagere i Danmark har indset. Jeg blev lokket til efterfølgende at drikke en espresso på en fortovscafé efterfølgende. Det var en stor (og glædelig) ting for én, som ellers hader sort kaffe. Men alt smager jo bedre i 25 graders solskin på en fortovscafé i Toscana.
Vi var tilbage fra dagens udflugt ved 15-tiden og fordrev resten af dagen med opstart af strikkeprojekt samt lydbog. Vi havde egentlig planlagt at spise på B&B'et, men de var fuldt booket med et stort (bryllups)selskab. Følgelig måtte vi lufte Fiat'en endnu engang og trillede ind til Cortona igen, hvor vi fandt et ikke særligt interessant sted. Nu er vi tilbage igen. Heldigvis bor vi på øverste etage, hvor man ikke kan høre ret meget til bemeldte bryllupsselskab.

 



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*