Thi her findes trøffel!‏


I dag besøgte vi det berømte trøffelmuseum i San Giovanni d’Asso.

Berømmelsens til trods var vi de eneste på museet i dag. Måske alle de øvrige potentielle gæster lod det blive ved overvejelserne i forventning om de horder, der nødvendigvis må indtage et sådant museum på daglig basis? Spændingen var stor. Også for stor. For nok er trøffel en fornem og god svamp, men et helt museum kan den vist alligevel ikke bære, måtte vi konstatere. Onde tunger ville måske have snakket om mislykket turistfælde. Vi så bl.a. hvordan en trøffel ser ud indeni. Som det fremgår af billederne senere i mailen, ligner den mest af alt en uro. Javel jo… Men uomtvisteligt er det, at San Giovanni d’Asso er Toscanas trøffelhovedstad. Her jagter ung som gammel – hund som kat – svamp fra tidlig morgen til sen aften (hvilket nok forklarer de mennesketomme gader); og i november holder de en stor trøffelfestival, hvor de deler rovet under stort postyr.

 

En anelse skuffede, men dog tilsvarende opløftede over at have nydt en god anti-attraktion, fortsatte vi videre til ostebyen Pienza. Her var ingen museer, men derimod pecorino-ost i rigelige mængder. Og en flot udsigt. Undervejs hilste vi på supermarkedet Hurra; det er der alligevel lidt mere fest i end “Fakta” eller “Rema”. Vi fik også hældt benzin på bilen. Bemærk: “fik hældt”. På disse kanter har de nemlig fremdeles et vældigt system, hvor dovne lømler tvinges til at hælde benzin på endnu mere dovne bilisters køretøjer. Vi havde egentlig regnet med, at tankstationen var “self-service”, for så vidt som at det stod på skiltet; men næh nej. Fluks troppede en ung lømmel op og begyndte at plapre løs på italiensk. Da han tilpas hidsigt pegede på bilnøglen og dernæst på benzinpumpen, faldt femøren. Og så tankede han ellers af hjertens lyst. Overflødigt? Slet ikke! Sæt sprogbarrierer havde gjordt, at vi uforvarende hældte diesel – som hernede hedder noget så besynderligt som “diesel” – på bilen? Eller at vi pludselig havde glemt, hvordan man skulle stoppe pumpen, når bilen var fyldt? Nej, det er glimrende, at der er folk ansat til den slags vigtige hverv. Og vi kørte tilfredse videre med en vel-håndtanket bil.

 

Sidste del af dagens udflugt gik forbi Bagna Vignoni, et af mange steder i Toscana med varme kilder. Lige denne by er speciel i den forstand, at den varme kilde udgør landsbykæret – nydeligt og rektangulært anlagt. Bade i kæret må man ikke (det er vist også lige varmt nok), men man kan dyppe fødderne i udkanten af byen. Det gad vi nu ikke i 27 graders varme og solskin.
På vej tilbage til Cortons måtte vi alligevel et smut forbi Avignonesi og indkøbe Hellig Vin formedelst mangt en hundredekroneseddel. For vi blev nemlig enige om, at lidt fromhed på flaske kan man altid bruge – især når man vender hjem til regn, rusk og dansk efterår


Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*