Greater Vancouver Zoo


Jeg havde længe snakket om Greater Vancouver Zoo, hvor jeg faktisk også havde søgt som frivillig, men aldrig fik svar. Zooen har ikke fået så gode rygter og slet ikke af de lokale. De skulle ikke behandle deres dyr så godt; for små burde m.m. Men at en fulg fra et flyveshow flyver ind til løverne og bliver spist, kan vel ikke være dyrepassernes skyld; det er trods alt forholdsvis frie og vilde dyr. Nå men vi kom endelig afsted, mest fordi jeg holder af zooer og mangler at se en i Vancouver; jeg har jo set i Australien og på New Zealand. Billigt var det ikke, men 20 % rabat fik vi da, så det var 5 dollars sparet. De 4 dollars blev dog brugt på parkering ved zoo; ja de er ikke kede af det.

En ørn.Her skal ørnen snart i gang med at jagte en kunstig kanin.

Vi kom lige i rette tid for at se fugleshowet, som vi så noget af, men vi gik, da den ene falk syntes det var sjovere at jagte forsvarsløse duer end at te sig tosset i et show.

To sekretærfugle.En giraf, som den plejer at se ud.

Vi tilbragte nok tid til at få hilst på de fleste dyr og spist lidt medbragt blåbær. Især lemurerne var aktive og underholdende. Så dem måtte jeg jo se til 2 gange og have en stakfuld billeder af. Det er en af mine yndlingsdyr og især den ringhalede (ringtailed lemur) er jeg vild med; jeg elsker især kontrasten mellem sort og hvid, så de fleste dyr med den farvekombination kan jeg lide. Nå nok om mig, det er jo dyrene, det skal handle om. Jeg fik også set deres wallabies, den ene, som jeg troede var i gang med at føde, havde bare sin “joey” eller unge i pungen med foden stikkende ud. Det er ikke så tit, man ser det, men faktisk var de fleste af dem (de har nu ikke så mange) gravide eller med unge i pungen.

En wallaby med unge i pungen - bare på hovedet med et ben stikkende ud.Her kommer jeg - langsomt, men sikkert.

Ellers var der jo de sædvanlige dyr, løver, tigre og andre store og små dyr, der gerne gemte sig, så man næsten eller slet ikke kunne få øje på dem. Vi fik dog hilst på flodsvinet, der mest af alt ligner et forvokset hamster – bedøm selv.

Flodsvin tæt på, fra siden.Flodsvin lidt længere væk.

Jeg syntes ellers at have set på deres hjemmeside, at der skulle være en masse grimme fugle, men det var ikke mange, jeg kunne få øje på; en skam for de så nu ellers sjove ud.

Grizzlybjørn.Rensdyr - flot plettet.

Et kort visit til elgen og nogle bisoner på afstand. Vi fik også hilst på nogle arktiske ulve. De lignede mest af alt hvide hunde og så rare og bløde ud.

 Arktisk ulv.Antilopeslags dyr.

Vi fik også hilst på nogle antilopeslags dyr. Her fik vi se, hvordan man som antilope multitasker – fodring af unge og toiletbesøg. Som en kommenterede “it’s like a vending machine” (og bagefter “did I say that out loud?”).De

Multitaskning på antilopemanér.En klassisk gås, men der var også canadiske gæs at se.

De havde også både slanger, frøer og aber, men de var alle indenfor i glasbure. Nogle af de små, frække aber virkede glade nok, andre lidt triste.

En fræk lille abe.Anders får et girafkys - nej den er af metal ;)

Der hvor fugleshowet blev holdt, kunne man ved siden af se et hvidt næsehorn (hvidt er det ikke men skulle have heddet “bredt” næsehorn, det var i hvert fald, hvad man kaldte det på udenlandsk, da de opdagede dyret). Den havde et meget langt horn, og selvom vi vidste at, jo længere jo bedre, hvis sådanne dyr skal finde en mage, syntes vi godt, zoo kunne have studset det lidt. For det første gik den jo alene og for det andet, så det ud til at genere den, når den ville spise eller snuse til noget, og det så da også tungt ud.

En ensomt næsehorn med et meget langt horn.Jeg sidder på en skildpadde - godt den var af metal.

Som det sidste besøgte vi lemurerne igen; de er jo altid så underholdende og et af mine yndlingsdyr.

 Lemurer ved spisetid - bare der ikke kommer hår i maden!Hjæææælp - det var ikke meget den havde fat i, og kæmpede med at holde fast.

Vi kunne se, der var noget kødannelse i modsatte vejbane, da vi kørte derud, så vi forventede at få kø på vejen hjem. Køen havde været lang, men det er bedre at være forberedt. Der var ganske vist også kø, men i det mindste bevægede den sig dog lidt hele tiden. Det viste sig også senere, at køen faktisk var selvdannet, der var nemlig sket en ulykke i den modsatte vejbane. Det må være sket for nyligt, for vi kunne se en mand kravle ud af den væltede lastbil; hans hovede blødte en del, men måtte da være i ok behold, siden han selv kunne klatre ud for at blive modtaget af falck. Det er forståeligt, at der køres langsomt i den vejbane eller side af vejen, det er sket men da ikke i den modsatte retning – folk ville bare se, hvad der var sket og gerne have det hele med, så de kørte langsomt og skabte dermed en kø, uden at tænke på folk bag sig – fyyy!



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*