Ubud


Ubud er Balis kulturhøjborg. Det siger kloge folk og guidebøger, så det passer. Og derfor fylkes kulturhungrende kultur-feinschmeckere fra kulturforladte turistmekkaer på den sydlige del af øen netop i denne by. Af selvsamme årsag skal man have et skarpt øje for kultur og autencitet for at finde dem i Ubuds turistvrimmel og trafikkaos. Men ret skal være ret. Lidt uden for centrum er byen egentlig ganske hyggelig. Området omkring vores hotel bød på en passende blanding af skov, rismarker og faldefærdige restauranter (udkantsbeliggenheden kostede dog et par gedigne vabler efter de første par dage iført klipklappere).

Vi brugte den første dag på at orientere os i byen samt gispe. For gispen er noget man praktiserer en hel del som vinterbleg dansker den første dag i 30 graders fugtig varme. Efter vores gåture at dømme ernærer størstedelen af Ubuds indbyggere sig ved at køre turister rundt, for der er typisk mindre end et par meter mellem hvert tilbud om 'You need transport'. Når man betænker at bil er noget nær den værste måde at transportere sig rundt i centrum på, så kan det i grunden undre lidt. Vi benyttede os af apostlenes heste, der til frokost – efter nogen søgen – bragte os til den sagnomspundne Ubud'ske institution Ibu Oka: stedet på hvilket man fortærer den ædle gris. Naturligvis tilberedt, som ædel gris nu engang tilberedes på disse kanter, helstegt over åben ild. Det bekom os vel. Som akkompagnement til festmåltidet indtog Anders en 'Teh botol'. Mest fordi vi fornøjedes over den opfindsomhed, som flaske-te-fabrikanten må have lagt for dagen da de i sin tid valgte at kalde deres te på flaske for, ja, 'te på flaske'.

 

Veltilfredse gik vi tilbage på hotellet, hvor Anders af skade ytrede, at han ville afprøve hotellets motionsfaciliteter. Derhjemme er 10 km på løbebånd gudsjammerligt kedeligt. Tilsat 32 graders fugtig varme, er der pludselig tale om en ekstremsport. Eller også er man bare til grin; i hvert fald efter ansigtsudtrykkene på de forbipasserende hotelansatte at dømme.

 

 



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*