Dogmedyk, nu uden luft


Vi var jo egentlig taget til Gili Air for at dykke på regulær vis. Med tank og den slags. Og efter 3 dages fridykning troede vi egentlig også, at det var slut med dogmedykning. Men vi blev klogere. For selv om Gili-øerne efter sigende har et vældigt undervandsliv, så var vi ærligt talt ikke synderligt imponerede, da vi på vores hviledag begav os på snorklingekspedition forskellige steder på østkysten af Gili Air. Ikke mange fisk – døde koraller (lyspunkter inkluderede dog mantisrejer og ikke mindst havskilpadden Perikles) og stærk strøm. I bund og grund kedelig snorkling. Og selv om flaskedykning kun kan have været bedre, så lokkede det ikke så meget at blive en del af øens dykkerindustri, hvor både fyldt med håbefulde nycertificerede ung-dykkere bliver sendt ud på samlebånd med alt for få guides. Specielt ikke efter 3 afslappende dage med bare os to samt én instruktør. Så vi tog konsekvensen og afstod helt fra flaskedykning på Gili. Og meldte os i stedet til det 'avancerede' fridykkerkursus på 2 dage ved Blue Marine Dive.

 

På førstedagen af dette sidste kursus steg kunsten. Her lærte vi nemlig om at dykke uden luft. Her gennemgår man en særligt omhyggelig og omfattende vejrtrækningsrutine på 5-6 minutter. Når man så har fyldt lungerne med frisk indonesisk havluft, så puster man ellers det meste ud igen. Og foretager derpå en neddykning. “Hvorfor?”, kan man atter spørge. Fordi luft er overvurderet – og fordi man kan. Men derudover tjener disse særlige udåndingsdyk faktisk et par praktiske formål: dels er det mere afslappende at dykke ned med tæt på tomme lunger (fordi man har mindre flydeevne), dels simulerer udåndingsdyk effekten af dybere dyk på lungerne (de bliver kvast godt og grundigt; det skærper dykkerrefleksen; og man kan dykke dybere/længere på efterfølgende dyk med luft). Med udåndingsdyk er det også nemmere at nå dogmedykningens 'frie fald'; efter cirka 10 meter har man negativ flydeevne og skal kun koncentrere sig om at holde vejret.

På andendagen gik vi i dybden. Linen blev forlænget til 30 meter, og efter et par udåndingsdyk var opgaven ellers at nå så dybt som muligt. Dorte nåede 20 meter ('free immersion'), Anders nåede 30 meter ('konstantvægt'). Den slags neddykninger tager i omegnen af 1:20 minutter, og selv om det ikke lyder af meget, så brænder det noget i benene de sidste 15 meter op.

 



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*