Berg Lake Trail


 

Mount Robson ses i baggrunden; der skal vi op.

I dag starter vi vores ca. 70 kms vandretur op til og omkring Berg Lake; kl. 7 stod vi klar med oppakning ved startstedet, der ligger nogle km fra informationscentret – parkering er på eget ansvar, så vi var lidt bekymrede ved at have 2 bærbare og andet liggende. Der er ca. 20-21 km op til søen, hvor vi skal slå lejr for natten. Jeg var lidt i tvivl om, jeg ville kunne klare en så lang vandretur med tung oppakning, omkring 15 kg. Men der var ikke nogen vej udenom, for vi havde bestilt og betalt for overnatning ved præcis den lejr, så det var ikke muligt at campere andre steder. Vi startede tidligt om morgenen for at kunne nå at være fremme ved aftensmadstid.

Bro nr. 2; vi er på vej over til Kinney Lake.Kinney Lake.

De første 7 km af turen, hen til Kinney Lakes campingplads, er de lettest. Det går dog lidt op ad, men stigningsgraden er ikke så stor. Vi når da også forholdsvis hurtigt frem til broen over til starten af Kinney Lake; ca. 4 km; jeg er på vej over denne bro på billedet til venstre, ovenover. Det første glimt af Kinney Lake kan ses på billedet til højre ovenover.

Spejling ved Kinney Lake.På vej mod Whitehorn Campground.

Vi var her på det rigtige tidspunkt, for vi fik en fin spejling af omgivelserne ved Kinney Lake. Anders smed en sten i for at ødelægge spejlingen, men sikke nogle ringe den lavede i vandet, og den blev ved længe; vi fik lidt dårlig samvittighed over at have ødelagt den fine spejling, men forhåbentlig blev det snart stille igen. Bjerggeder kunne til tider finde på, at vandre ned til søen for at få vand og slikke på omkringliggende sten, men vi så desværre ikke nogen. Da vi ankom til lejren ved Kinney Lake, var vi glade for, vi ikke skulle overnatte her. Søen var nu fin nok, men ellers ret tomt.

Kun 1 person på broen af gangen!Mums, vandringschips i små fine beholdere.

Her er jeg på vej over broen til næste lejr, Whitehorn. Her er der også et lille shelter, hvor man kan søge lidt læ for vinden, men dog stadig ret åbent. Der bor også en ranger på den anden side af floden. Vi er nu ca. halvvejs; vi har vandret 11 km. Vi holder derfor et velfortjent hvil og en lille snackpause bestående af Lays chips med sour creme and onion i små pakker. Utroligt at de ikke var knuste, ok en enkelt var, men stadigvæk ret godt gået, når vores vandretasker ellers var proppet helt. Vi bevæger os nu ind i et område kaldet “Valley of a Thousand Falls” (1000 vandfaldsdalen eller dalen af 1000 vandfald). Store var de ikke, men der var en del mindre vandfald.

Vi mødte også et par arbejdsheste, men nogle af dem var meget bange.Vores første vandfald, White Falls.

På vej op til Emperor Falls og tilhørende campingplads, mødte vi 6 heste og 3 mænd, der trak nogle af dem. De sagde, at nogle af hestene var meget bange. Nu var jeg så også lidt bange, bange for de skulle traske forbi og skubbe mig eller lignende. Jeg fik øjenkontakt med en hest, og den kunne nok mærke, jeg var lidt bange, så den tog stor afstand og satte farten op. Heldigvis gik det, men det så nu farligt ud, især med det læs, den havde på sig ned ad skråningen.

 White Falls lidt tættere på.Falls of the Pool, vores andet vandfald.

Det første vandfald vi så på turen op til campingpladsen, som var det stejleste stykke af turen, var White Falls, som kan ses på billedet til højre for hestebilledet og på billedet til venstre ovenfor. Der løb i hvert fald en god portion vand igennem. Desværre var det ikke så nemt at fotografere, da det blev gemt mellem træerne. Men det var en dejlig belønning efter at have overstået et meget stejlt og smalt stykke med løs undergrund; der var langt ned. På toppen, ikke så langt efter det første vandfald fik vi allerede set det næste, og det var endnu mægtigere. Falls of the Pool hed det, og det er måske et ok navn, da vandfaldet løber ned i en pøl, der så løber videre ned til en ny pøl for til sidst at løbe sammen med de andre vandfald og ned til floden.

Emperor Falls fra afstand, ikke helt så imponerende som tæt på.Emperor Falls tæt på; sikke imponerende.

Det sidste vandfald, og helt klart det største og mægtigste, var Emperor Falls (kejservandfaldet). Jeg havde glædet mig meget til dette vandfald, mest pga. navnet, men da jeg fra afstand så det, var jeg skuffet. Det så mindre ud end de andre og slet ikke så imponerende, se venstre billede ovenfor. Men da vi så tog en afstikker ned til vandfaldet, var jeg imponeret. Det var virkelig fantastisk. Vi droppede at gå helt hen til vandfaldet, da det var lidt dårligt vejr, og vi gerne ville nå vores destination inden aftenstid. Men hvis vejret på vejen tilbage er bedre, går vi nok et smut derind igen.

Så nærmer vi os Mount Robson.Vi er på vej mod Marmot Creeks campingplads.

Jeg eller vi var efterhånden ved at være trætte, sultne og lidt svimlede. Vi holdte frokostpause ved Emperor Falls lejr, hvor frokosten stod på boller med jordnøddesmør og marmelade (peanutbutter and jelly sandwich), som jeg havde været meget skeptisk overfor, især fordi jeg ikke er så vild med peanuts. Men det var faktisk ikke så galt, men dog kunne vi ikke spise så meget. Selvom der ikke var tilsat sukker i den jordnøddesmør, vi havde købt, og marmeladen var 50 % reduceret i sukker og faktisk dansk, så blev det kvalmende til sidst.

Så er der kun 3-4 km tilbage til vores lejr.Berg Glaicer, som ligger op ad Mount Robson.

Vi er ved at være fremme; der er nu kun ca. 3-4 km hen til netop vores lejr ved Berg Lake.

En Hoary Marmot, der dovner den.Her er den, lige så lang, den er.

Vi nåede lige at slå teltet op inden det for alvor begyndte at regne. Vi fik dog også nået at hilse på det marmotpar (murmeldyrpar), der bor tæt på vores teltplads. De så nu så søde ud de to, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at det må være hanne, den store ;)

Et marmotpar, der bor tæt på vores telt.Hvor er de søde! Men der er vist ingen tvivl om, hvem der er han.

Aftensmaden er en gang frysetørret pad thai; som vist ikke fik stået al den ti, den skulle, men vi var sultne. Hen på aftenen trak vejret op, og det regnede og blæste voldsomt.

Det regner kraftigt her ved aftenstid med Mount Robson i baggrunden.

På billedet ovenfor er det for en kort stund stilnet lidt af, men selv ved aftenstid ser Mount Robson fin ud, men det ville nu være rart at få toppen med.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*