Nedstigning fra Berg Lake – 70 km afsluttes


Morgenbillede af Mount Robson - toppen af endelig ses her fra.

I dag skal vi sige farvel til Berg Lake og Mount Robson. Og som en farvel fik vi lov til at se hele toppen af bjerget nede fra søen, og så endda med spejling.

Vi efterlod vores vandretasker ved lejren og tog en lille smuttur op til Toboggan Falls, et vandfald, som ligger tæt på. Det var lidt stejlt og glat, men det gik. Vejret var dejligt med solskin og tørvejr. Så der var mulighed for at få taget billede af det lidt anderledes vandfald, der mest af alt ligner den flade vandrutschebane fra f.eks. Fårup Sommerland. Men det var en fin udsigt over Mount Robson, vi fik. Det var nogle sjove forme vandet har lavet i stenene.

Vi traskede ned igen, for mit vedkommende meget forsigtigt, da der var glat og stejlt. Et sidste billede af søen fra lejren, og vi var afsted på vej ned igen.

Toboggan Falls med Mount Robson i baggrunden.Jeg sidder midt i det anderledes vandfald.

Vi fik også lejlighed til at hilse på en Spruce Grouse, en han endda. Det er nu en meget flot fugl og må da være i familie med ptarmiganen, da den ligner, den meget, i formen.

Et sidste billede af Mount Robson fra lejren ved Berg Lake.En Spruse Grouse - en han.

Der er nu ikke så meget at fortælle om den første del af vandreturen ned; den er den samme som op bare med lidt bedre vejr, så billederne blev gode.

Vi er ved at forlade søen.Vejret er noget mere stille på vej hjem.

Endnu et dyr vi gerne ville se, var en bjergged. De gik ellers en del af tiden og kiggede op, ned og til siderne uden held. Men så så vi et par, der stod med kikkerter og gloede opad. Og ganske rigtigt en lille flok bjerggeder. De var ikke nemme at tage billeder af, da de var højt oppe, men jeg har zoomet digtitalt ind, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er 3 bjerggeder på billedet nedenunder ;)

Vi er på vej mod Emperor Falls lejr igen.Endelig nogle bjerggeder langt oppe.

Da vejret var med os i dag, tog vi et smut forbi Emperor Falls igen. Denne gang gik vi helt hen til vandfaldet, selvom det var svært uden at blive noget våd, da det blæste en del. Men det var dejligt forfriskende i varmen.

Så er vi tilbage ved Emperor Falls.Og fra siden; det var svært at komme derhen uden at blive våd.

Lige et billede af Emperor Falls fra afstand og en anden vinkel, så man kan se Mount Robson i baggrunden.

Lidt flere vandfaldsbilleder.Emperor Falls fra en anden vinkel og lidt fra afstand - imponerende.

Det giver godt nok noget af et rush at stå under så mægtigt et vandfald. Faktisk blev man ikke så våd, men man følte sig virkelig lille. Jeg fik også lokket Anders til det, og han var virkelig glad for, han blev lokket. For det var næsten en hel ubeskrivelig følelse, at stå derinde.

Sikke et rush at stå under vandfaldet - og man blev ikke helt så våd.Et sidste af det prægtige vandfald.

Ellers så vi ikke så meget nyt, og ville bare i mål, så vi kunne komme på hotel og få noget godt at spise. Men jeg fik klaret de 70 km. Godt nok er jeg lidt mørbanket, men det kunne være meget værre og efter et lille hvil er jeg sikkert klar igen.

Juhu jeg fik gennemført 70 km!



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*