Restaurant Bühlmann


Anders havde læst at der på Scheelsminde skulle åbne en gourmetrestaurant, og de havde et åbningstilbud, hvor man fik en kaviar-og champagnemenu til rimelig pris (1500 kr), så vi skyndte os at booke plads.

Vores aften startede i deres vinkælder med den første champagne og appetizere.

Friteret fiskeskind med remoulade
Torsk “brandate” (venstre)
Råsyltet glaskål – rå reje og vesterhavsost (højre)
Scheelsmindes “røget laks”

Appetizerne var ok men ikke noget speciel, torsken var så vidt jeg husker den kedeligest.

Herefter blev vi guidet op til vores plads i restauranten, hvor det første værktøj var en saks og en lille ske.

Den første ret skulle man befri jomfruhummeren ved at klippe lyngen op. En rigtig dejlig jomfruhummer men som altid for lidt ;-)

Jomfruhummer bagt i lyng, brødkrumme, rapsmayo og kaviar

Saltet rokke, agurk, kærnemælkssauce, dild og kaviar

Brødet bestod af 2 slags, mørkt og lyst samt 2 slags smør. Det lyse brød var bedst, det mørke var lidt bittert.

 

Procheret lange, kål, østersskum, strandurter og kaviar

 

Stegt havtaske, braiseret kalvehale, persille og kaviar

 

Sletvar med nye kartofler, kantareller, løg, hønsebouillon og kaviar

 

“Rødgrød med fløde”

 

De første æbler, bronzefennikel, marengs og hvid chokolade

 

Hindbær, grønne tomater, kondenseret mælk og eddike

 

Kaffe og Petit Fours var også med i prisen, men det fik jeg vist ikke billede af, der kunne man vælge fra en vogn, de kom rundt med, det var udmærkede chokolader.

Det var dejligt forfriskende med kun fiske- og skaldyrsretter og hele 3 desserter + sødt til kaffen, især for en som mig, som elsker desserter og altid vurderer restauranter på baggrund af deres desserter :-D

Og så var det dejlige desserter især den der “rødgrød med fløde” mums. Selve forretter og hovedretter var udmærkede men ikke noget, man husker sådan specielt tilbage på, og vi er bestemt glade for vi fik et godt tilbud, selvom vi nok aldrig ville have købt så meget champagne selv. Nu må vi se hvilket prisniveau de vil holde sig fremover, men det virker dyrere end andre steder, vi har været.

Belysningen i restauranten var god, og en af de få steder, hvor man kan få taget virkelig gode billeder, og det er dejligt, når man gerne vil se tilbage på hvad man har spist.

 



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*