Så blev jeg et år ældre igen


Torsdag meget tidlig morgen tog jeg toget til Kolding for at blive fejret derhjemme hos forældre med dyr and og gaver. Her i går tog jeg så sent tilbage til Aalborg for igen at blive forkælet og opvartet. Det er så første fødselsdag hjemme igen, og en noget koldere og fugtigere fødselsdag blev det. Men dermed ikke sagt, at dagen var dårlig. Tværtimod. Vi nød hjemmebagte boller og brunsviger til morgenmad. Jeg har så bare gået og slappet af, mens Anders så småt gik i gang med forberedelserne til maden; 3 retters menu, som vi tradionen tro plejede at lave til hinanden. Dog fastholdt vi ikke dette, da vi var ude at rejse, men nød at spise ude. Det var faktisk en billigere menu end vi plejede, men ikke ringere. Og så klarede vejret op mod aftenstid. Jeg er nu så fyldt, at jeg kan trille i seng ;) Dagen er allerede slut, og jeg kan se frem til at starte på job allerede den 11/11, dvs. på tirsdag. Per telefon havde vi aftalt den 17. november, men i kontrakt stod der, den 11. november, men det gør bestemt ikke noget. Jeg glæder mig til at komme til at lave noget nyt og spændende og føle, man kan bruges. Imellemtiden har jeg fået en anden indkaldelse til job, som jeg var meget ked af at sige nej til, men jeg kan jo ikke have mere end 1 job gg.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*