På glatis…


I går var jeg en tur i Støvring; det var tid til glatbanen. Det var dog ikke meget glatbane, vi fik, for en del af det var hård opbremsning og undvigemanøvrer. Men vi fik da 1½ time på glatbanen. Kørelæreren som vi havde med, Bo, fortalte os, at de i sidste uge havde fået lagt nyt epoxylag på glatbanen, så han vidste ikke hvor glat det var. Det skulle så lige testes, da han skulle vise os manøvrene på banen. Lad mig sige det sådan, jeg forstår godt man skal holde vinduer lukkede, for våd blev jeg. Og han kunne konstatere, at banen var glattere end før, åh fryd ;)

Jeg får rigtigt kørt en del, men det er også nødvendigt; jeg skal til prøve den 28. juni, så der er ikke så lang tid. Så er det godt nok, at jeg var nødt til, at sige op hos Royal Greenland i torsdags. Det var simpelthen for hårdt for ryggen, og jeg har stadig lidt ondt. Nogle poser med rejer var på 16 kg, og det er tungt at slæbe rundt og løfte op på båndet. Jeg kunne også godt mærke stemningen hos de ansatte. Den var ikke helt for god. De følte, de blev behandlet som slaver. Hvem kan også bebrejde dem. De får lovet en ting, at de kan blive fast på en linie, og så når de møder dagen efter er de pludselig blevet flyttet eller gjort til afløser (der er 3, der går rundt og afløser de andre arbejdende, når de skal have 10 minutters pause. Så de kommer hele produktionen rundt).

F.eks. var det i torsdags meningen, at jeg og en Lena skulle være i High Risk-området. Så efter at jeg havde taget det sædvanlige tøj på, flere lag handsker m.m., tog vi det af og gik i det specielle High Risk-område. Her skulle der andet og flere lag tøj på; en slags rumdragt, ådan en man har på når man maler, men den var alt for stor. Så kommer vi ind i området og får at vide, der først skal sorteres rejer, når den første ordre på 3000 kg er kørt igennem. Underligt at der ikke i den første ordre skulle sorteres rejer (men det fandt jeg ud af senere, at der vist skulle have været). Så indtil da kunne vi gøre os nyttige ude ved indfødning (åbning af kasser og poser samt hælde rejer på bånd) for der gik nok nogle timer. Så endnu engang af med tøjet og på med det andet. Senere kommer der så hende, der styrer vagtplanerne og siger: “Der skal ikke sorteres rejer i dag, så vi flytter jer rundt”. Nå fedt og selvfølgelig trak jeg nitten og fik linie 2, hvor der ikke rigtigt er afveksling.

Det var ligesom det, der satte grænsen for hvad jeg gad, for jeg vidste, at i High Risk-området ville det ikke være så fysisk hårdt. Så da hun kom for at fortælle om vi skulle arbejde dagen efter, fortalte jeg hende om mine rygsmerter. Hun spurgte om jeg ville stoppe, og jeg svarede ja, men hun fik dog først solgt mig på idéen om at komme over i røgafdelingen; det skulle ikke være så fysisk hårdt. Men da jeg gik hjem den dag, sagde jeg nu alligevel op, for jeg vidste at sådan som de styrer tingene, ville jeg ende med hårdt fysisk arbejde igen. Det er heller ikke til at planlægge noget, når man først får at vide, når det er fyraften om man skal komme dagen efter.



Ingen kommentarer »

RSS feed for kommmentarer til dette indlæg. TrackBack URL


Læg et svar

*